På denne side ligger links til en lang række nyttige (ifølge mig) programmer og andet interessant på nettet. Programmer der linkes til er alle enten open source eller gratis.
Matematik
CAS-værktøjer og andre matematikrelaterede ting.
- GeoGebra
- Geogebra er et program, der er udviklet til skolebrug. Det kan bruges til geometri i både 2D og 3D, indeholder et regneark, en sandsynlighedslommeregner og kan anvendes som CAS-værktøj.
- En håndbog til programmet findes her på siden.
- Wolfram∣Alpha
- Computational intelligence.
Fysik
- PhET Interactive Simulations
- Applets fra University of Colorado inden for fysik, kemi, biologi og matematik. Mange er endda oversat til dansk.
- HyperPhysics
- Et meget omfangsrigt site, der giver en oversigt over stort set alle begreber inden for fysikken.
- Stellarium
- Et open source astronomi-program hvor man kan undersøge stjernehimlen virtuelt.
Grafik
Programmer til screenshots og billedbehandling.
- Greenshot
- Greenshot er et screenshot-program til Windows-computere, der giver en del muligheder for, hvordan man vil have taget billedet. Det er desuden muligt at redigere i billedet bagefter. Man kan f.eks. tilføje tekst og pile, inden billedet indsættes, der hvor det skal bruges.
- Inkscape
- Vektorbaseret tegneprogram med mange muligheder. Man kan bl.a. importere og redigere sider fra pdf-filer.
- GIMP
- GIMP står for GNU Image Manipulation Program. Det er et gratis program til fotoredigering, billedbehandling, osv.
PDF-værktøjer
PDF er et godt format at distribuere dokumenter i, men formatet er normalt låst i forhold til redigering. Vha. programmerne herunder kan man dog tilføje eller ændre nogle ting i pdf-dokumenter.
- Foxit Reader
- Foxit Reader er en gratis pdf-læser til Windows-computere, der giver brugeren rigtigt mange muligheder for at tilføje elementer til et pdf-dokument.
- PDFsam
- PDF Split and Merge er et program, der kan opdele og samle pdf-dokumenter på en lang række forskellige måder.
LaTeX
LaTeX er et tekstformateringssystem, som kan bruges til at producere utroligt flotte dokumenter. Alle noter, man kan finde her på siden, er skrevet i LaTeX. Indlæringskurven er dog temmeligt stejl; men der er heldigvis megen hjælp at finde rundt omkring på nettet.
- MiKTeX
- MiKTeX er et LaTeX-system, der er utroligt let at installere på de fleste computere.
- TeXmaker, TeXstudio, TeXnicCenter
- For at skrive og compile et dokument i LaTeX, er det en nødvendighed at have en ordentlig editor. Disse tre er alle udmærkede bud.
- LyX
- LyX er et skriveprogram der anvender LaTeX som motor, men læner sig mere op ad et almindeligt tekstbehandlingsprogram (en form for hybrid mellem ren LaTeX og tekstbehandlingsprogrammer som f.eks. Word).
- The Not So Short Introduction to LaTeX2e
- En god indføring i hvordan LaTeX anvendes.
Lidt af hvert
- Atom
- En god tekst-editor der kan bruges til f.eks. html, python osv. Den kan også udvides med moduler og sættes op til f.eks. LaTeX.
- Ditto
- Ditto er en clipboard manager, som gemmer alle de ting, man kopierer på computeren. Man kan herefter kalde en oversigt frem ved et tryk på en genvejstast og indsætte fra listen.
- Programmet er utrolig praktisk, hvis man skal skrive en lang række ting flere gange.