Velkommen
Dette website er opstået for at dele diverse noter, jeg har skrevet til matematik- og fysikundervisningen på stx. De matematiknoter man kan finde dækker kernestoffet og en lille smule mere (evt. mangler er selvfølgelig udelukkende min fejl). Hvis noterne kan bruges, så brug endelig løs.
Jeg har for nylig også lagt nogle flere fysiknoter op, men det dækker kun en lille smule af kernestoffet.
Mike Vandal Auerbach
Hvad må jeg med materialet?
En del mennesker har efterhånden spurgt mig om de må bruge materialet. Det korte svar er: Ja, endelig, det er derfor det ligger der!
Det lidt længere svar er alt materiale på denne side er udgivet under en Kreditering-Ikkekommerciel-Deling på samme vilkår 4.0 International (CC BY-NC-SA 4.0)-licens. Det betyder at du må dele og videredistribuere materialet i enhver form for medie og format, og at du også gerne må omarbejde og bygge videre på materialet. Dog må du under ingen omstændigheder anvende materialet til kommercielle formål.
Hvis du videregiver materialet eller bygger videre på det, skal du angive en passende kreditering og oplyse hvis du har lavet ændringer, og du må kun dele videre på samme vilkår.